Trio World har haft samme adresse i Nyborg siden 1965 og selvom omgivelserne var et historisk vingesus, havde virksomheden behov for en indretning tilpasset de behov, der følger med når en organisation er gået ind i en ny æra. Med en strømlining af apteringen samt et oplæg til større forandringer af interiøret hjalp Dekoform Trio World med at åbne dørene til en ny periode i virksomhedens historie. Det var vigtigt for virksomheden at skabe et imødekommende miljø til gæster og ansatte. Hallen, der er mellemrummet mellem den gamle bygning og en nyere tilbygning fik lyse nuancer, der sætter fokus på 1960’er vinduerne, der har fået et renere udtryk.
Opgavens omfang: Ændring af grundplan samt forslag til indretning af reception, gangarealer, kontorer, mødelokaler, kantine, loungeområder, omklædning, produktionsgang. Kunden påtog sig udførelsen af indretningen.

Kunde: Trio World
År: 2025/2021 Erhverv

Trioworld



"Vi har gennem flere år haft glæden af at samarbejde med Dekoform, som har tilført kreativitet og innovation til vores indgangsparti, kontoropsætning, personalekøkken og gæsteområde. Hver gang har processen været præget af pragmatisme, hvor vi har fået leveret enkle, konkrete og stærke forslag til indretning, farve- og materialevalg. Resultatet har i alle tilfælde givet en markant forbedring af både udtryk og funktionalitet, hvilket har haft en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet i vores kontorer og fællesområder. Dekoform har på en tryg og professionel måde ført os gennem processen, og vi har altid endt med gode løsninger og forbedringer, kombineret med et markant forbedret æstetisk udtryk."

- Rasmus Bossen Divisional HR Director

Trioworld